3 ting du skal have styr på inden vinteren

Vintermånederne nærmer sig med hastige skridt, men inden vinteren for alvor sætter ind, er der et par ting, som det er en god idé at have styr på. Når de kolde temperaturer kommer gælder det både om at have den rigtige garderobe klar og samtidig sørge for at din bolig er klar til det kolde vejr.

Garderoben

Det første, som du skal have klar til vinteren er en god og opdateret vintergarderobe. Vinteren er en perfekt undskyldning for at opdatere garderoben og købe lidt nyt tøj og måske et par lækre vinterstøvler til de kolde dage, der er er i vente.

Den perfekte vintergarderobe består selvfølgelig af en god og varm vinterjakke sammen med et par støvler der passer til. Du kan samtidig også kigge efter et flot tørklæde og et par lune vanter i samme stil, så du får et samlet look.

Og så er det uundværligt at have et par varme trøje, som er det bedste til at hygge i på kolde dage. Det er dog også vigtigt at have et par flotte kjoler til efterårets fester, så du både er klar til at hygge derhjemme, men også er klar til vinterens spændende arrangementer.

Boligen

Når du har gjort garderoben klar, er næste trin at forberede din bolig til vinteren. Om vinteren bliver der sat høje krav til vores bolig, når den skal klare frostvejr og de store regnmængder i løbet af efteråret.

Der er flere ting, som det er vigtigt at være opmærksom på omkring din bolig. Først og fremmest skal du tømme tagrenderne et par gange i løbet af efteråret, da der ofte lander mange blade i tagrenden. Hvis tagrenden ikke bliver tømt, kan det resultere i at vandet ryger ud over tagrenden, fordi den er overfyldt. Hvis vandet ryger ud over kanten, kan det skade facaden, som hurtigt kan blive dyrt i reparation.

Det er også en god idé at tjekke, op på din isolering, når du begynder at varme huset op. Der kan nemlig ryge mange penge på varmeregningen, hvis din isolering ikke er i top. I samme omgang kan du også tjekke om alle vinduer og døre er tætte, så der ikke kommer for meget kold luft ind i din bolig

De små skavanker på kroppen

En sidste ting, som du skal have styr på inden vinteren er de små skavanker du eventuelt har. Mange danskere går til daglig rundt med små skavanker, som de ikke får gjort noget ved, og det kan godt blive en lang vinter, hvis du har ondt i ryggen eller gør rundt med skulderproblemer.

Selvom det er små skavanker, som du eventuelt går rundt med, kan det stadig gøre en stor forskel, hvis du får gjort noget ved det. Det er meget forskelligt, hvad du kan gøre ved dine skavanker.

Hvis du har skulderproblemer som ofte også giver ømhed i nakken, kan du prøve at lave øvelser for at reducere dine smerter. Hvis du sidder meget ned i løbet af dagen, kan det også hjælpe, hvis du prøver at stå op.

Døjer du i stedet med rygproblemer, kan du prøve med noget holdningskorrigerende tøj, som kan hjælpe dig med at have den rigtig holdning, som blandt andet kan være med til at reducere rygsmerter. Mange rygsmerter kommer nemlig af dårlig holdning, men det er svært at rette op på sin holdning sådan lige uden videre, men her kan noget holdningskorrigerende tøj hjælpe dig.