Mangel på D-vitamin – Kend symptomerne

Har du følt dig træt på det seneste eller har nogen af dine nærmeste? Træthed og muskelsmerter kan være tegn på flere forskellige ting, for eksempel stress eller mangel på D-vitamin. Hvis du mangler vitaminer, kan det give længerevarende og måske endda permanente skader på de indre organer, væv, samt muskel- og knoglestruktur.
Derfor er det vigtigt at man er opmærksom på sin kost og man laver årlige eller halvårlige aftaler med lægen om blodprøver, hvis man har mistanke om eller problemer med at få nok vitaminer.

Her er et lille overblik over symptomerne på, hvis man mangler D-vitamin, men også hvordan du kan forebygge mangel på D-vitamin.

Træthed
Det første tegn man kan mærke, er ofte træthed. Efter kort tids arbejde eller få timer efter man er vågnet, føler man at man har arbejdet i mange timer. Kroppen føles træt og vil ikke samarbejde til at lave noget.

Dårligt humør
Har man mangel på vitaminer, skal der ikke så meget til for at bringe en helt ned med flaget. Humøret er ikke svingende, det er bare ofte middel dårligt eller værre. Man vil have sværere ved at finde glæde i de små ting, og det kan føles meget anstrengende at more sig.

Muskelsmerter
Ved længere tids vitaminmangel kan man begynde at opleve smerter i musklerne, hvilket skyldes den manglende D-vitamin, der er utrolig vigtig for at muskelvæv kan fungere og nyt væv kan dannes. Netop muskelsmerter kan have mange årsager, ligesom det også kan blive forvekslet med smerter i sener, led eller knogler. Søg derfor altid læge, hvis du oplever nogen af delene.

Tandforfald
Ligesom ved muskelsmerter er forfald i tændernes stand også et symptom på langvarig vitaminmangel og man bør derfor kontakte egen læge, samt søge specialtandlæge, da der ofte skal ydes kritisk indsats for at udbedre så meget som muligt af skaderne.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg mangler vitaminer?
Lider du af vitaminmangel eller har du mistanke om det, kan du selv gøre en hel del af arbejdet. Start med at skære ned på indtaget af sukker og skru i stedet op for frugt og grøntsager. Det er desuden vigtigt at få nok væske i løbet af dagen.
Føler du dig ellers træt, kan en halv til hel time i solen en gang imellem gøre underværker, da du får ladet dine D-vitamins depoter op. Tag en god bog, avisen eller mobilen med ud i solen, og læs op på de seneste nyheder, mens din krop lader op på solenergi.

Hvis en læge konstaterer at du lider af alvorlig d-vitamin mangel, vil du som regel blive rådet til at købe et d-vitamin kosttilskud.

Kan jeg selv forebygge mangel på D-vitamin?
Er du bange for at kunne komme til at lide af vitaminmangel, måske fordi du er genetisk i risikozonen for forskellige sygdomme, bør du snakke med din læge om en forebyggende indsats. Lægen vil ofte foreslå en varieret kost med grøntsager, samt jævnlig motion, bestående både af intensiv træning og lange gåture. Det holder kroppen i gang og hjælper på forbrændingen og optagelsen af vigtige stoffer i maden. For hver gåtur får du en lidt sundere hverdag.