




Hvem: Man skal selv have designet/produceret sine værker og man forpligter sig til at være til rådighed på sin stand i de dage hvor KiC afholdes. Der skal være overensstemmelse med de billeder der indsendes og de værker, der udstilles på KiC.
Hvor: KiC foregår i Ridehuset, Vester Allé 1, 8000 Århus C. Ridehuset ligger centralt – midt mellem Rådhuset, Musikhuset og ARoS og kun få minutters gang fra Banegården.
Hvor meget: Det er vederlagsfrit at ansøge om optagelse. Er man så heldig at blive udvalgt koster det kr. 3.500,- (+moms) for en stand - i 2011.
Hvad: Hver deltager får samme plads til rådighed: Et standbord på 1x2 meter og enten 40 eller 90 cm højt – alt efter, hvad man har ønsket (medmindre man har frabedt dig det!). Der er plads til opbevaring af ekstra varelager, indpakningspapir, m.m. under standbordet. Standbordene er beklædt med sølvgråt stof hele vejen rundt. Stoffet kan løftes til side, så man kan nå lageret under bordet. Bordets overflade på 1x2 meter (der ikke er så præsentabel i rå tilstand) skal man selv afdække med en plade, stof, sand, eller hvad der danner den bedste baggrund for udstillingen.
Hvornår: Der er deadline for ansøgning d. 1. april hvert år. Resultatet af censoreringen foreligger i slutningen af maj.
Plus: Til åbningen er der som regel en inspirerende taler, et glas vin og lidt til ganen. Enten fredag eller lørdag har vi en fællesmiddag for alle deltagere.