2, 3 & 4 nov 2012 ridehuset aarhus

Tema


KiC har siden sin etablering i 2005 lagt stor vægt på at have temaer som har kunnet virke inspirerende for de deltagende kunsthåndværkere og de mange besøgende.

KiC 2011 - Frem-i-tiden

Silke Decker vandt Kählers Kunst- og Innovationspris.

Silke Decker vandt Kählers Kunst- og Innovationspris.
Vinderen blev valgt af Kähler og gik til den ide eller skitse som anvendte keramik på en spændende, smuk eller anderledes måde.

Lærke tøndering vandt Kählers Publikumspris.

Lærke Tøndering vandt Kählers Publikumspris.
Vinderen blev valgt direkte af publikum blandt de udstillede eksisterende værker på KiC.


Det er en stor glæde at byde velkommen til Kähler Design som hovedsponsor og samarbejdspartner på KiC2011.

”Historien om Kähler tager sin begyndelse i 1839, hvor den holstenske pottemager Herman J. Kähler åbnede et lille keramikværksted på Kindhestegade i Næstved.
I dag tager vi det bedste fra en kunstnerisk keramikarv og fortolker det i nutidens lys. Resultatet er spirende ny keramik, der i et tidløst formsprog appellerer bredt, men tolkes individuelt. For 100 år siden var det respekterede kunstnere som Thorvald Bindesbøll, Svend Hammershøj og Kai Nielsen, der udforskede keramikken hos Kähler. I dag er det blandt andre Louise Campbell, Bjørn Poulsen og Jeanette List Amstrup, der fører traditionen videre – med ambitionen om at få kunst ud til folket.
Kähler er i dag ejet af arkitekt Frantz Longhi og visionen for Kähler er at videreudvikle virksomheden til en internationalt anerkendt keramikvirksomhed med en stærk kunstnerisk arv.”

Denne vision har inspireret til vores tema i år som er Frem-i-Tiden. Det gælder for alle grene af kunsthåndværk - at kunne spejle sig i stolte traditioner og samtidig være med til at forme fremtiden.
Kähler og KiC vil i år sammen skabe nogle rammer som giver mulighed for udvikling og oplevelse.

kahler logo "Med vores deltagelse vil vi gerne sætte fokus på det succesfulde samarbejde mellem kunsthåndværker og keramisk producent. I Danmark har vi en lang og stolt tradition for håndværk og design, og vi er kendt verden over for æstetisk formgivning af hverdagsobjekter. Skal dansk keramisk design bevare sin position i den internationale designelite, tror vi på, at samarbejdet imellem kunsthåndværker og producent er afgørende. Det er nødvendigt, at vi er nytænkende i forhold til både form og funktion, men også tør at gå nye veje, hvad angår miks af materialer og samarbejder på tværs af fagligheder."


KiC 2010 - Mod

Temaet ”Mod” blev valgt i 2010, fordi KiC gerne ville medvirke til at skabe helt nye forretningsområder og samarbejdsflader – utraditionelle samarbejdsrelationer. KiC etablerede et samarbejde med 2 nyuddannede arkitekter fra Arkitektskolen i Århus (Institut for Design/Møbel & Rum) - Jonas Pedersen og Katrine Brummerstedt.

Målet med dette samarbejde var at skabe møbler i tæt samarbejde med forskellige kunsthåndværkere, hvor design og kunsthåndværk er ligeligt afgørende i forhold til møblets æstetik og funktion. Ligeledes blev der sat fokus på de samarbejdsrelationer som kan opstå, når erhvervsliv og kunstnere går sammen omkring spændende og utraditionelle udsmykningsprojekter.

KiC indledte samarbejde med kunstnerne: Line Kramhøft, Line Juhl Hansen og Anne Mette Larsen.


KiC 2009 - Smag på Kunsten

Temaet for dette års KiC var dialogen mellem kunsthåndværket og gastronomien. På KiC kunne man opleve et inspirerende catwalkshow med madkunst præsenteret af 10 unge dansere fra www.dansestudiet.dk. En række af byens bedste kokke komponerede hver en ret som blev præsenteret på baggrund af et kunsthåndværk fra udstillingen.


KiC 2008 - Modeshow

Afgangselever fra beklædningslinjen på Danmarks Designskole viste deres flotte kreationer på catwalk'en.

catwalk fashion craft_in_kic

KiC 2007 - Islandske Gæster samt Pressalit

islandske_gæster KiC2007_islandsk_tema KiC2007_pressalit_art_gallery

Pressalit har i samarbejde med bl.a. en række KiC-kunsthåndværkere skabt Pressalit Art Gallery, som har vakt stor opmærksomhed bl.a. i forbindelse med Pressalits markedsføring på internationale fagmesser.

"Pressalit har haft stor glæde af at samarbjde med Kunsthåndvækere, og vi er derfor glade for at kunne være hovedsponsor for KiC i år. Pressalits Art Gallery har betydet ny inspiration, synlighed og spændende nyfortolkning af vores kerneprodukter. Fra Pressalits side kan vi derfor bestemt anbefale andre virksomheder at tage imod det kreative indspark, som et samarbejde med kunsthåndværkere er." - Dan Boyter, direktør

Læs og se mere her.


KiC 2006 - Engelske Gæster

Indbudte deltagere tilknyttet www.designnation.co.uk viste deres smykkekunst sideløbende med de censorerede deltagere.

Protektor for KiC 2006 - Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.